Hvad sker der hos os.......

Så kom trampolinen op!!

Så kom morfar forbi og satte trampolinen op sammen med Esther!

Påsken

Påsken gik i år til Jylland - hvor vi torsdag morgen kørte til Heidi og Ib (skolekammerat til Bent) i Sdr. Felding, hvor vi fik frokost og børnene nød at lege. Om aftenen var vi fuldt hus hos Inga (Bents søster) i Herning som have lavet FLERE retter god mad. Her overnattede vi, for om fredagen at kører videre til Jesperhus og så også besøge Bents søster Irene + fam. Det var en dejlig dag med børnene i Jesperhus - vandland, jungle og bowling.
Hos Irene & Niels fik vi aftensmad, hyggede snakkede og så X-factor - stort hit hos ALLE. Vi slappede rigtig af og blev der til lørdag eftermiddag - børnene nød virklig at være der på trods af at der ikke var andre små børn at lege med og Frederikke sagde "mor her kan jeg så godt lide at være" - så Irene og Niels tak for nogle dejlige timer sammen med jer, dejligt at være sammen uden det er fest og forpligtelser!
På vej der nedad tog vi så en overnatning hos Lilly (endnu en søster) & Aksel, hvorefter vi søndag dragede mod Humlebæk og havde mandag hjemme. En dejlig afslappet påske hvor vi alligevel nåede at opleve noget og se familien.
En herlig dag i Jesperhus

Så kom der sne i Påskeferien

Børnene og jeg nød dagene før påske, hvor vi jo blandt andet pludselig fik sne - så det blev til en "lille" kælketur og en "stor" snemand.

TUSINDE TAK!

Vi vil gerne sige tusinde tak til ALLE dem der har sendt blomster til os efter vielsen🙂

Da vi har fået dem lidt efter lidt som I fik det afvide/fandt ud af det, så havde vi i en LANG periode hele tiden en frisk buket - dejligt!!

Frierbuketten - 40 røde roser

Så skete det..... 5. marts 2008

JA som de fleste ved, så var Bent pludselig nede på knæ med 40 røde roser ved morgenmaden på sin 40 års fødselsdag, og ja så er tiden gået med hvornår, hvor, hvordan og hvor meget, men der er jo også lidt praktisk i det når vi har børn og hus, så vi blev enige om at nu måtte vi ihvert tilfælde få styr på det formelle, så.........

Onsdag d. 5. marts 2008 (som er vores årsdag for hvornår vi mødte hinanden) tog vi 4 på Fredensborg Rådhus kl. 12.00 hvor vi fik lidt historie om Byrådssalen og borgmesterkæderne, blev viet og fik et lille glas vin/sodavand med viefoged og vidner.
Derefter kørte vi til spisestedet Lenora Christine ved Frederiksborg Slot i Hillerød, en virkelig god, lys og hyggelig frokost restuarant, hvor vi var blevet sat i en kanap for os selv og hvor der ikke bare var diverse luneretter til voksne men også en helt speciel børneplatte!
Kl. 15.00 mødtes vi med Lillian og Stoffer (Christinas forældre) hjemme i Humlebæk, da de kom for at passe børnene, da vi jo skulle ud at spise, som vi plejer på vores årsdag.............., men da de kom overrakte vi den glædelige nyhed med kransekage og et lille glas. Tanken havde slået "Svigermor" om formiddagen, da børnene skulle passes tidligt og Christina kl. 13.00 indvilgede i at Stoffer MEGET gerne måtte komme med kl. 15.00
Vi kørte så Comwell Borupgård hvor vi i 2½ time blev forkælet med bodyscrub, varmt karbad med frugt og champange (havde de selv fundet til os i dagens anledning), helkropsmassage, renset ansigtet, lermaske og ansigt massage......... alt sammen i et rum hvor der kun var os og indimellem massørerne, det var så dejligt og afslappende!! Hen på aftenen gik vi hen i deres restaurant hvor vi fik en lækker 4 rettes menu og nød hinanden.
Det var en rigtig dejlig solrig og afslappet dag....... måden kan anbefales!
 
(flere billeder kan ses på siden)

Frederikke spiller "Svinedrengen"

Esther har haft 2 projektuger, hvor de selv sammen med BH.klassen har været med til at lave tekster, handling og danse til "Svinedrengen". De sluttede med en formiddagsforstilling for skolens elever og børnehaver i området og en aften forstilling for forældre, bedsteforældre og søskende. Og de gjorde det faktisk alle så godt, kunne huske teksterne, dansene og slagets gang på scenen.
Her er de talende, nysgerrige og dansende hofdamer..

Skiferie 2008

I uge 7 drog vi (Christina, Frederikke, Mathias, Lillian & Stoffer) mod Kläppen i Sälen, hvor vi mødtes med Inga, Lilly, Janni, Jonna, Charlotte, Ove, Daniel og Andreas - og Bent stødte til fra Stockholm søndag nat. Vi havde 1 hytte der bestod af 2 mindre hytter, så vi gik på visit når vi var hjemme og spillede, snakkede og hyggede i den ene hytte om aftenen efter vores fælles aftensmad. JA mad var jo ingen sag, for Lilly og Inga havde klaret alle indkøb, og en del var forberedt hjemmefra. Vi havde en fantastisk uge med kun få minus grader, masser af sne, nysne og høj solskin - og med alle dem der var med til at underholde - specielt mormor og morfar, ja så fik vi på trods af Mathias ikke så store interesse for skiløb, løbet meget på ski sammen og med Frederikke. Hun er så til gengæld fuldstændig vild med det og løber mange steder i området. I kan se billder fra turen andet sted på siden.

Året 2007

Da vi ikke har skrevet her længe sætter vi her vores julebrev som en lille opdatering af året der er gået:

 

 

Året startede med dagligdagens gøremål og bedrifter, efter at vi havde nyt en rigtig afslappet ferie i Lalandia, hvor vi spillede, legede og boltrede os i Lalandias mange aktiviteter, og uden forpligtelser var sammen alle 4 fra morgen til aften – det kan anbefales.

 

Børnene nyder meget at være flyttet til Humlebæk, hvor alting er inden for rækkevidde – is på havnen, stranden som kan bruges det meste af året til at bade, finde sten, skaller og gøre andre aktiviteter, stisystem til at cykle og løbe på rulleskøjter og den STORE plæne hvor der ofte er cirkus!!

 

Mathias holder meget af Frugthaven, og har fået en del gode venner – og en bedste ven – William, som han ofte leger med i fritiden, og efterhånden kender vi forældre hinanden så godt, at vi også bruger hinanden i nødsituationer. Ellers er han jo virkelig blevet en dreng nu, med selvstændige meninger og et fuldt kontrolleret sprog – og synet på verden i den alder kan virkelig få os til at grine!! Han vil indimellem også gerne være prinsen i huset og det kan søsteren godt synes er noget anstrengende.

 

Esther startede efter sommerferien i 1. kl. og har nu lektier for næsten hver dag. De læser allerede meget og eksperimenterer rigtig meget med bogstaver, ord og tekster – og har bare fået alle tiders gode klasselærer, som virkelig forstår at motivere igennem leg, sang og andre kreative aktiviteter. Matematikken er også et hit, og så kan hun rigtig godt lide de 3 fag hvor de bevæger sig, er kreative og lærer at spille på instrumenter, fag der alle er på skemaet hver uge og er en del af skolens varemærke. Dansen, ja den hænger på endnu, hun danser hvor hun kan og så ofte hun kan, udover den ene gang om ugen hvor hun går til disco, men en ”gammel” veninde fra Lyngby.

 

Christina blev i foråret headhuntet til et Amerikansk ejet forsikringsselskab (4 dage om ugen) i regnskabsafdelingen og arbejdede sammen med en tidligere kollega, men en morgen i august skete der desværre det, at hun ingen ting kunne huske eller finde ud af – nærmest kun bevæge arme og ben. Herefter var der besøg hos læge, neurolog og scanning af hjernen, som heldigvis ikke viste noget, så diagnosen var atypisk depression=stress, og en besked på at tage dette alvorligt!! Da hun jo har været på vej der hen før, besluttede hun at tage ”skeen i egen hånd”, se på sig selv og ”køre væk fra overhalingsbanen” denne gang. De første uger var hun slet ikke til noget, og Inga (Bents søster) kom en uge og var husalf, en KÆMPE hjælp da vi havde allermest brug for det, endnu engang tak til dig Inga!! En del ”kontakter” har fysisk været lukket ned, men da der heldigvis intet var galt, er de med tid og ro lige så langsomt ved at tænde igen, og med diverse terapeutbesøg og selvransagelse – ja så er gå på modet og smilet der igen – og livssynet et noget andet!! Hun er oveni det hele blevet fyret pr. 31/5-2008 – og med denne lange opsigelse, ser hun det nu som en gave til at komme 110% oven på og finde den ”rigtige” hylde!! Massagen i banken hver 2. uge som hun også havde før, forsætter uden tvivl.

 

Bent løber stærk i Wellness Nordic - med et godt resultat. Det giver mange arbejdstimer at være selvstændig og han har været på MANGE messer både i foråret og i efteråret, og ofte i Herning hvilket har gjort at Inga har stået med mad og en redt seng. Den store arbejdsindsats har også givet flere nye forhandlere, som fremover gerne skulle klare flere af messerne selv, og dermed give Bent lidt mere fritid og tid med familien. 

 

Et legehus kom til i sommer, så Bent og Mathias gravede jord væk og sand på og så blev der lagt gamle fliser med hjælp fra Christinas far – og Mathias ville hjælpe – ”Jeg arbejde med her” var meldingen rystende, kold og våd. Udvendige vinduer har vi selv malet, og indvendigt træværk havde vi en maler til i sommerferien – da det hele stod råt før, har det pyntet meget. Bambussen som dannede hæk ind til bagboen var gået ud, så den er nu gravet op (med maskine), fjernet og en ny bøgehæk er plantet – så der sker lidt, men vi har en del ønsker til haven endnu, som vi tager lidt af gangen, når tiden er der!!

 

I vinterferien tog vi med Lilly, Aksel, Inga og Jonna på skiferie i Kläppen i Sverige, en fantastisk tur som vi derfor prøver igen i 2008, men denne gang bliver vi 13 i alt. Esther lærte hurtigt at styre skiene og efter et par dage på skiskole, ja så løb hun på diverse løjper. Mathias var ikke helt så modig, tøffede bare rundt med dem på fødderne, men mener selv at være klar i år!

Vores sommerferie startede med nogle rigtig gode dage i Løkken hos en god ven – Peter – som var meget gæstfri. Derfra tog vi Peter og datteren Emma med til Sverige – Vimmerby- hvor vi overnattede

og havde en sjov dag i Astrid Lindgrens verden. Så havde vi et par dage hjemme med mange besøg fra ind- og udland og tog så 1 uge til Bornholm, hvor nogle af dagene var med Christinas forældre. Vi var som vi altid er når vi holder ferie på Bornholm – heldige med vejret!!

 

Der er igen i år kommet flere babyer, men her på Sjællands siden har vi fået glæde af en Oliver (Christinas bror Jens og svigerinde Louises), som desværre blev født noget for tidligt, men på trods af størrelsen var han fix og færdig, så han kom hurtig hjem. Børnene er MEGET glade for deres lille fætter – Esther leger og sidder ved ham så meget hun kan, og Mathias mener at han er blevet meget stor nu hvor han er fætter – vi har ikke ødelagt illusionen med at han har været fætter længe!

 

I skrivende stund er vi kun en uge inde i julemåneden med div. aktiviteter det bringer med, og da Christina har været hjemme, mener hun selv at hun er RET godt med (vi har heller ALDRIG lavet jule brev så tidligt), gaverne og pakkekalenderen var klar 3 uger inde i november, så nu nyder hun de aktiviteter hun kan med børnene. Mee….n da vi jo altid har gang i et eller andet, er vi også ved at få nyt køkken og bryggers, men med div. håndværkere og arbejdskraft fra familien, lidt ”gulv”-forsinkelse og et funktionelt lille køkken i gangen, så har det end til videre ikke været så hårdt som frygtet.

 

På torsdag slipper vi det hele og rejser en uge til Egypten (se billeder andet sted på siden) og vender hjem d. 20, og holder så jul hjemme med Christinas forældre, mormor, bror, svigerinde og lille Oliver! Og som vi altid ser frem til, så holdes 1. juledag i Sdr. Felding – en dag børnene virkelig nyder!!

 

Glædelig jul & Godt nytår

 

Ønskes I alle af Fam. Pedersen

September 2006

Vi havde for 3 uger siden besøg af faster Margit og Leif, en hyggelig week-end, hvor vi lørdag nød en is ved Fredensborg Slot (ja Dronningen lukkede ikke op), og Esther fik vist dem rundt udenfor skolen. Søndag var vi på Kronborg og nede i kasematterne hvor vi så Holger Danske og forkosten nød vi uden for på torvet i Helsingør - tak for besøget!!

I dag har Esther og Christina været ude og samle ind til Røde Kors - og de fik samlet kr. 1.934,- hvilket er et stort beløb og blandt top 5 i Humlebæk, hvad kunne det ikke været blevet til hvis alle havde været hjemme - men dejligt at så mange giver lidt, for det endte jo med et flot beløb til en god sag!! Så Esther var rigtig stolt, da det var hende, der har spurt, om vi ikke skulle samle ind til de børn, der ikke har så meget som hende - sød tanke, så det støttede vi hende i.

Hvad gør man når man gerne vil være sammen med far, der lige skal spise, men bare er så træt.........

man ligger sig på gulvet ved siden af køkkenbordet!!

Det er hårdt at gå i børnehave

Mathias startede i børnehave i Humlebæk 1. august - en rigtig dejlig børnehave, med et udenoms areal uden lige og med alt hvad et barn kunne tænke sig af muligheder, gemmesteder og udfordringer. Me...en han er MEGET træt om aftenen!!

Frederikke er startet i skole

Esther er startet i skole - Humlebæk Lilleskole, og det er noget hun nyder!! Hun har bare alle tiders BH-lærer, der spiller på gitar og synger med dem hver dag, lære dem bogstaver og tal ved at bruge dem på ALLE mulige måder (og vi er nogen gange også indblandet i at skulle hjælpe med nogle ord til næste dag), er utrolig positiv og har et fantastisk overskud til hvert barn og kan også sige til når det bliver "nok", så hende holder vi alle allerede (ja faktisk fra første møde med skolen) meget af. Hjælpelæreren er en mand, så kønnene er heldigvis godt reprænsenteret. De er kun 18 i klassen da det er max på skolen og det tror vi på er til stor gavn for alle børnene. Klubben som hun går i efter skole, er hun også meget glad for og hun leger flere dage om ugen med nogen fra klassen efter skole - her eller hos dem! Har lært at ringe fra klubben til Christina og lave lege aftaler- hun bliver "sku" stor nu - det er ved at gå op for forældrerne!!!

Fredikkes første skoledag og fingeren er allerede oppe!!

Trampolinen er nu i "hus"

Så fik Esther sparet det halve sammen til en STOR trampolin, og når hun havde det, ville vi betale den anden halvdel, så trampolinen blev bestilt, blev leveret og er nu blevet samlet - til glæde for både SMÅ og STOR!! Og Frederikke vil gerne sige tusinde tak til jer der til fødselsdagen har givet penge til en trampolin - for hende et kæmpe ønske der nu er gået i opfyldelse  





Onsdag d. 5. juli 2006

Igår tirsdag d. 4. juli blev Christina opreret for galdesten, det var en kikkertoperation og gik godt så hun var hjemme igen til morgen. De tog hele galdeblæren, så Bent & Co, mener at nu må al "gald"skaben være taget og livet fremover bliver en leg, ha ha!!

Frederikke er blevet 6 år

Esther har holdt fødselsdag for familie og venner i haven i går, en rigtig hyggelig og "varm" eftermiddag. Hun fik rigtig mange gode gaver - ifølge hende selv, og skoletasken sover hun nærmest med og cyklen, ja den kører fra morgen til aften.
I dag på fødselsdagen har hun så med mors hjælp haft mad, pynt og kage med i børnehaven og holdt fødselsdag for gruppen og eftermiddagskage og cacao for alle i børnehaven, en meget vellykket dag.  Dagen har gået med at lege med forældrerne og lave sin egen pizza til aftensmad.

En hjælpende hånd

Er der brug for hjælp med i reperationer eller skal noget køres væk i haven ja så er Mathias der med værktøj eller traktor.

Bent er blevet 40 år

Blev fejret med morgenbord, 40 gaver fra børnene og resten af dagen stod i nydelsens navn. Massage, ansigstbehandling og tilsidst en middag med en "gammel" ven på den fantastiske restaurant Era Ora. At det var Kim Hoegh fik han først afvide da de mødtes derinde. Aftenen sluttede han af med middag hjemme med svigerfamilien!!

juni 2006

Så er det sommer igen og siden vi sidst har skrevet noget her på siden har vi købt hus og flyttede d. 1.11.05 til Bogårdsvej i Humlebæk. Flytningen klarede vi med stor hjælp fra Billy og Stoffer - Tak! Og inden da havde vi malet alle vægge - dvs. at Lilly havde, for hun var her i 4 dage og malede, malede og malede - vi havde ikke nået det alene, så tak for den fantastisk store hjælp det var for os. 
Vi bare SÅ GLADE for at bo her, nyder kælkebakken om vinteren og nu nyder vi meget stranden, havnen og haven. og børnene trives så godt, er altid ude i haven eller på vejen (bor for enden af en stilvej) og leger allerede med flere selvom de stadigvæk går i børnehave i Lyngby. Men nu er der kun 2 uger mere så er det sommerferie i hele juli og d. 1.8.06 starter Mathias i Børnehave i Humlebæk og Esther skal starte på Humlebæk Lille Skole d. 16.8.06, men starter så småt i SFO d. 1.8.06, det bliver dejligt for alle, når vi kan cykle "hen om hjørnet" om morgnen.

Bent har ferie de sidste 3 uger i juli og den sidste skal vi til Bornholm og så er planen nok at se Sverige lidt i en af de andre uger.

Og endnu en glædelig nyhed - Ditte & Benny er blevet gift på rådhuset d. 2. juni 06.









Bryllup i familien

I august havde vi jo også bryllup i familien - Louise og Jens (Christinas bror) blev gift i Hornbæk kirke med en efterfølgende fantastisk dag og aften, som vi sent vil glemme!!
Louise & Jens ved Lyngby sø

14/9-05

Der er lang tid siden, at vi har skrevet noget her, men tiden flyver bare afsted.

Mathias er startet i vuggestue i januar samme sted som Esther går i Børnehave - Rævehøjen som vi kender fra før Stockholm.

Bent er kommet til DK 1/4-05 hvor han også startede sit nye firma Wellness Nordic op, han sælger massagestole, blodtryksmålere, eltandbørster og mundspulere - se evt.
http://www.wellnessnordic.com .

Christina er igang med massagen ca. 2 dage om ugen og har siden maj også arbejdet deltid (skiftende timeantal alt efter arbejdsmængden) hos Ballerup Revision. Et job der er holder viden indefor økonomifaget igang, er lærigt og flexibelt i forbindelse med massagen og familien.

Lige før sommerferien købte vi hus i Humlebæk (se andet sted på hjemmesiden), som vi overtager d. 15/10-05 og flytter ud herfra Bagsværd d. 31/10-05 - vi glæder os meget til at komme til Humlebæk og ikke mindst til at få vores eget og plads igen.

Sommerferien foregik 2 uger i vores sommerhus ved Storebælt - skønt!! Som vi desværre har måtte sætte til salg, da vi jo ikke kan have det hele - men når vi er der nyder vi det meget, specielt udsigten som ikke fåes mangen til mange steder, så vi ville gerne beholde det, men træerne vokser jo ikke ind i himlen 😥

Hverdagen går der ud af, Mathias har snart fødselsdag og vi skal til at pakke lidt ned, for den sidste måned den går stærkt - vi skal til bryllup i Århus, kongress i Odense og fødselsdag i Købenavn inden flytningen.

18/10-04

Vi havde alle en fantastisk week-end i det jydske først i oktober.

Esther var fra fre.-søn. hos Ib, Heidi, Tanja og Linda på landet i Sdr. Felding. Hun havde en rigtig dejlig week-end, hvor hun var hos grisene, ude i kartoffelmarken til de ikke kunne kendes for mudder og leget i mange timer med pigerne. Hun fik nogle oplevelser, som hun kun kan få på en gård og som de var søde til at give hende - tusinde tak til hele familien Karstensen.

Mathias var hos "Lilo" og Aksel, hvor han blev varte op og vist blev ret glad for sin faster. Faster Inga kikkede også forbi, så hende fik vi andre glæde af at hilse på om søndagen.

Forældrene - ja de havde en hel week-end uden børn. Vi var til JC kongres i Silkeborg, hvor vi var til westernfest fredag iklædt indianer dragter (nogle husker vel Bents 30års fødselsdag) og galla lørdag. Ellers gik week-end med afslapning sammen med venner og bekendte fra JC, dejligt efter alle de aktive år, bare at kunne være med, gå til det vi lyster og ikke skal farer fra det ene til det andet. Lørdag brugte vi bl.a. i selskab med en flok Senatorer fra resten af landet til at sejle på Silkeborg søerne, en flot oplevelse - og søndag morgen indtog vi traditionen tror i senator regi røde bøffer med løg og dertil champagne (en tradition i hele verden).

28/9-04

Vi er på vej med lidt om os, men tiden går lidt stærkt i øjeblikket, da vi er på vej til DK - hvor Christina og Bent skal til JC kongres i Silkeborg, Esther skal være hos Tanja og Linda og lege og Mathias skal hygge sig med faster "Lilo". På Mandag tager vi alle 4 til Syd Spanien på 6 dages ferie - skønt ! Så senere kan i se billeder her på siden.